Operature
I samarbejde med Schønberg Musik & Rejser, tilbyder LOF Alssund i denne sæson flere spændende operature med Morten Schønberg Sørensen som turguide.
Morten Schønberg Sørensen har virket som operasanger siden 1993 i Århus, Malmø og København. Som 1. tenor i operakorene har han været på scenen over 1000 gange i mere end tredive operaer, herunder Don Carlos, Tannhäuser, Barberen i Sevilla og Madama Butterfly.
Siden 2004 har Morten S. Sørensen også arbejdet som rejseleder, primært på operature.
2009 åbnede han firmaet Schønberg Musik & Rejser, der specialiserer sig i operature med foredrag.
Man kan dog sagtens tage med på rejserne uden at se opera, idet der bliver masser af fritid og program uden opera.
